UV-stråling er elektromagnetisk stråling, som udsendes fra Solen. Elektromagnetisk stråling udbreder sig som bølger. Bølgelængden er afgørende for, hvilken slags stråling vi har med at gøre. I den ene ende af det elektromagnetiske spektrum findes gamma- og røntgenstråling, der har kortest bølgelængde, mens radio- og mikrobølger udgør den anden ende af spektret, som har længere bølgelængde. I midten af det elektromagnetiske spektrum findes UV-strålingen, med en bølgelængde på 220-380 nm, som er en smule kortere end strålerne i det synlige spektrum (380-750 nm). Det synlige spektrum starter med den violette farve (380 nm) – deraf kommer navnet ultraviolet. UV-lys har altså en kortere bølgelængde end synligt lys. Det vil sige, at mennesker ikke kan se UV-stråler.

UV-A, -B og -C

Al elektromagnetisk stråling med en bølgelængde mellem 220 og 380 nm kaldes for ultraviolet stråling, men denne stråling kan yderligere opdeles i tre. Der findes nemlig flere slags UV-stråler: A-, B- og C-stråler. 

UV-C-stråler har den korteste bølgelængde på 220-290 nm. Strålerne er meget energirige og er ekstremt skadelige for celler. Heldigvis når UV-C-stråler ikke ned til jordoverfladen. De bliver stoppet længere oppe i atmosfæren af ozonlaget. Her absorberer ozonmolekyler (O3) den farlige stråling. Derfor er ozonlaget livsnødvendigt for os mennesker. 

UV-B-stråler har en mellemlang bølgelængde på 290-320 nm. UV-B-stråler udgør 5 % af de ultraviolette stråler, der rammer jorden.  De fleste UV-B-stråler bliver også stoppet af ozonlaget (ca. 95 %), men nogle få af dem slipper igennem laget. 

UV-B har et meget højt energiindhold og bremses af skyer og glas, men kan trænge igennem overhuden.

Det er UV-B-strålerne, der gør os solbrændte og solskoldede. UV-B-strålerne er i stand til at skade hudens celler og DNA, så hvis man er udsat for alt for meget UV-stråling, kan det føre til hud- og modermærkekræft. 

UV-B strålerne trænger ned i de øverste lag af huden og skader DNA’et i hudcellerne og får huden til at blive brun. Produktionen af det brune pigment er hudens forsøg på at beskytte sig mod strålerne. Det brune pigment, melanin, bliver produceret af pigmentcellerne mellem overhud og læderhud.

UV-B strålerne kan også give forbrændinger, allergiske reaktioner og hudkræft. Hvis mængden UVB-stråler er for stor og du ikke er tilstrækkeligt beskyttet, kan din hud blive skoldet og rød, hvilket er et alarmsignal fra hudcellerne. Når huden er blevet skoldet, vil huden prøve at reparere skaden. I nogle tilfælde kan skaderne fra UV strålingen lede til udvikling af hudkræft eller modermærkekræft.Det er derfor vigtigt at beskytte huden mod UVB stråler.

UV-A-strålerne har en lang bølgelængde på 320 - 380 nm. De når længere ned i huden inden de standses og udleder energien.

UV-A stråler findes hele året rundt, selv på overskyede dage. UVA strålerne udgør 95% af de ultraviolette stråler, der rammer jordens overflade. De passerer igennem skyer, glas og hudens øverste lag. I modsætning til UVB-stråler kan de ikke mærkes og kan trænge dybt ind i huden.
UV-A stråler kan ikke give solskoldning, men de er alligevel skadelige mod huden. Eftersom de primært producerer frie radikaler, kan de forandre cellerne på lang sigt og forårsage følgende:

UV-A aktiverer vores melanocytter der danner melanin og giver os den brunende effekt på huden. Det er blandt andet UVA-lyset, man ser i næsten ren form i de almindelige solarier i solcentre mv.

Intens solbadning og brug af solarium kan føre til for hurtig ældning af huden og øget risiko for udvikling af hudkræft, hyperpigmentering og sammenfald i huden, hvilket giver dybe rynker.

UV-indeks:

UV-indekset er et mål for intensiteten af skadelig UV-stråling, der rammer Jorden. UV-indekset går fra 1 til 15. Jo højere tal, jo højere intensitet. I Danmark når UV-indekset højst 7 midt på dagen om sommeren, mens det omkring ækvator kan komme op på de 15.
Det skyldes, at Solens stråler har kortest afstand til ækvator.

Det anbefales at du bruger beskyttelse fra UV-indeks højere end 2 og extra høj beskyttelse

D-vitamin

UV-stråling er ikke kun dårlig for dig. Faktisk er det ganske vigtigt, at du bliver udsat for sollys dagligt. UV-B-stråler er nemlig nødvendige for, at din krop kan danne D-vitamin. D-vitamin hjælper din krop til at optage kalk, som gør dine knogler stærke. Derudover er D-vitamin med til at gøre dig i bedre humør og kan forebygge depression. 20 minutter udendørs hver 2 dag er nok til at danne den mængde D-vitamin, kroppen behøver og den danner ikke mere, selvom du bliver der længere.
Husk at checke dagens UV-tal - det giver dig en god guide til hvor længe din hud kan tåle at få lysets stråler uden beskyttelse, så du dermed undgår at blive forbrændt, der giver dig celleskader til følge, som du ser senere i form af rynker, hyperpigmenteringer og hudsygdomme som fx. Kræft.
Når det er mørkt om vinteren, kan D-vitamin, som er lagret i kroppen fra sommeren, bruges. Hvis ikke det er tilstrækkeligt, må du sørge for at få D-vitamin gennem maden. D-vitamin findes i fede fisk, kød og æg.

Bakteriedræber

Alt det, som er skadeligt ved UV-stråling, og som vi beskytter os imod, kan være et brugbart redskab i andre sammenhænge.
UV-stråling kan nemlig bruges aktivt til at slå bakterier, svampe og virusser ihjel. Mikroorganismer har ikke nogen hud, der kan beskytte mod UV-stråling, som vi mennesker har. Så når mikroorganismer udsættes for UV-stråling, ødelægges deres DNA hurtigt, og de vil dø eller blive inaktive. En sådan UV-metode kan fx bruges til sterilisering eller rensning af drikkevand eller vandet i svømmehallen. Fordelen ved UV-metoden er, at man undgår at bruge kemikalier til rensning, som kan være dårlige for miljøet. I Hospitalerne er det primært kunstig fremstillet UV-C der bruges til at sterilisere med. 

 

Kalahari SPF40 sun protection er en let formel beriget med naturlige fugtgivende antioxidanter: Kigelia, Marula og Mongongo ekstrakter der beskytter og nærer din hud, alt i mens du opholder dig i solen. Høj solfaktor med UVA og UVB beskyttelse. Påføres hver morgen over dagcreme. Påføres igen i løbet af dagen efter behov. Køb den her

 

Hvad med Synligt lys, skader det min hud?

Synligt lys dækker over de bølgelængder mellem UV-lys og Infrarødt lys, heriblandt er der for nyligt kommet meget fokus på HEV lys (High Energy Visual) som vi primært kender fra vores skærme, mobiler og tablets, det lys der kommer lige efter UV-lyset... det kan du læse meget mere om, hvad det gør ved vores hud, søvn m.m.
Læs mere her...

 

Water Soul fra Comfort Zone
Nyhed hos Aletas fra April 2020